Vedligehold din MTB – for sikkerhedens skyld!

Sikkerhed er en topprioritet, når du skal ud og rulle på din mountainbike. En måde at bevare sikkerheden ved din mountainbike er naturligvis vedligeholdelse.

Efter en tur i skoven skal du sætte 10-20 minutter af til at gøre din mountainbike ren igen.
Det er vigtigt at være omhyggelig med rengøringen, hvis du vil holde din cykel køreklar i mange år, men du skal ikke være for hårdhændet.
Brug f.eks. aldrig en højtryksrenser til at fjerne snavset – det er skidt for bl.a. lejer.

SÅDAN VASKER DU CYKLEN

  • 1. Skyl cyklen
    • Skyl cyklen fri for mudder – vær forsigtig omkring kæde og bremser.
    • Det er vigtigt, at vandstrålen ikke er for kraftig, da vandet så vil kunne trænge ind i cyklens indre dele og skylle vigtigt fedt ud af kuglelejerne.
    • Tag de sidste hårdføre mudderrester med en blød børste – brug den også til at rense gearet.
  • 2. Tjek forgaflen
    • Forgaflens bevægelige dele skal tørres af, og snavs skal fjernes, så det ikke trænger ind i de bevægelige dele.vedligehold
  • 3. Tør cyklen
    • Tør cyklen med nogle gamle klude eller håndklæder.
  • 4. Smør kæden
    • Giv kæden en smule kædeolie, kør kæden godt rundt, og tør evt. overskydende olie af.

Her er en video med gode tips til at vedligeholde din cykel:

dgi.dk har produceret en række lækre videoer, hvor du får flere MTB-tips.